
Dahlia - Georginer
Alle Georginerne er str. I hvis ikke andet er nævnt. Hver sort har sin knoldtype. Nogle ligner en klump jordskokker, andre en kartoffel med pind og andre igen er som et par tynde fingre. Nogen typer har meget svært ved at danne egentlige knolde og får nærmest bare let opsvulmede rødder. Str. I er altså den bedste størrelse for den specifikke sort. Enkelte sorter leveres i str II hvor det er angivet. Str. II er altså for sorten den mindre sortering.
Prisen er pr. knold medmindre andet er angivet.
Forsalg af Dahlia!
Som altid når vi kun har startet forsalg og altså løg og knolde endnu ikke er kommet på lager, så kan du bestille lige så mange gange du har lyst til og stadig få det sendt samlet. Hjælp os blot ved at skrive i kommentarfeltet at du har en ordre i forvejen og vælg den samme fragtmetode hver gang så der ikke opstår tvivl om hvilken fragtmetode du ønsker.
Når ordrerne pakkes rettes fragten ned hvis du har bestilt fx 4 gange så du ikke kommer til at betale mere end for den faktiske vægt.
Løg og knolde forventes på lager medio februar og vi forventer at forsalgsordrer sendes i uge 7 og 8. Ønsker du senere levering kan du vælge det lige neden under til venstre i “Læs Mig”.



Dahlia eller Georginer som de også hedder på dansk, er velkendt af de fleste men alligevel stærkt undervurderet og især som krukkeplante.Dahlia er knolde som lægges i jorden i foråret og for-sommeren. De gror stærkt til og fra højsommer over sensommer og efterår forsyner de os med en sand overflod af blomster lige indtil frosten sætter ind. Blomster som vel og mærke også kan plukkes af og bruges i buketter og dekorationer.
