Førende i krukker & tønder
Håndlavede & unikke
5/5 stjerner i anmeldelser
Sikker levering

Perlehyacinter

Muscari er det latinske navn for dem vi kalder Perlehyacinter eller druehyacinter, men også duskhyacinten er i denne slægt. Ud over navnet har de intet med hyacinter at gøre, men er alligevel dejlige forårsbebuder der er nemme at have med at gøre.

Perlehyacinter er på lager!

Ønsker du senere levering kan det vælges herunder til venstre

Perlehyacinter er ikke bare perlehyacinter. Der er tale om en stor slægt med mange arter. De fleste er blå, blåviolette, lilla eller hvide, men der er enkelte undtagelser som bliver rosa eller gule.

Fordi slægten er så stor er der en del forvirring og sammenblanding af nogen af arterne/navnene og der sker af og til stadig ændringer som fx at en art bliver omplaceret i en anden slægt.

Hos mange perlehyacinter kommer bladene op allerede i sensommeren og efteråret selvom de først blomstrer kommende forår. Men hos arter som azureum, latifolium og botryoides kommer bladene først når foråret er inden for rækkevidde.

De er som udgangspunkt ret nøjsomme og man behøver normalvis ikke spekulere på gødskning eller vanding for den sags skyld, medmindre de er plantet i en sandkasse. De er gode til at formere sig selv og kan såmænd for manges vedkommende fint trives i græsplænen også, dog kun så længe man lader dens blade visne ned inden græsset slås.