Forårsblomstrende
Sæsonen for plantning af de forårsblomstrende løgplanter løber traditionelt fra september til december.
Foråret er det tidspunkt på året hvor mange af de tidlige insekter godt kan bruge en hjælpende hånd til at sørge for især pollenkilder nok, men naturligvis er der også altid interesse for nektargivende blomster. Vintergækker, Erantis, tidlige krokus og skilla er nogen af de bedste tidlige pollenkilder især til bierne. Lidt senere kommer de botaniske tulipaner og ikke mindst allium - prydløgene - som er virkelige insektmagneter.
Der er næsten udelukkende tale om løg der lægges i efteråret og for ganske få typers vedkommende er der tale om knolde eller barrodsplanter.
Prisen er pr. løg eller pr. pakke hvor det er nævnt. Minimumsalg på især de små løg af hensyn til emballageforbruget.
Forsalget er delvist i gang! -Vi opdaterer stadig og udsolgte produkter åbnes løbende de næste dage
Du kan nu bestille blosmterløg til levering i september.
I forsalgsperioden kan du bestille så mange gange du ønsker og stadig få det hele sendt på én gang. Husk blot at vælge samme leveringsmetode hver gang (vi justerer fragtbeløbet når vi sender og du kommer ikke til at betale fragt flere gange. Kun for den faktiske vægt) For en sikkerheds skyld anbefaler vi at du i kommentarfeltet til sidst lige skriver hvis du har en ordre i forvejen.
Vi forventer at sende blomsterløg ud fra omkring uge 37 og 38 eller vælg selv et senere afsendelsestidspunkt hvis du hellere vil have dem leveret når det er plantetid eller fx i efterårsferien. (vælges i “Læs Mig” herunder til venstre)
Andre lagervarer bestilt sammen med blomsterløg, sendes først når løgene er på lager så det kan sendes samlet.

