June Allyson er en historisk påskelilje opkaldt efter den amerikanske skuespillerinde af samme navn.
Der er tale om en storkronet påskelilje hvor kronen - eller trompeten om man vil - ikke bliver ret dyb men til gengæld får en fin bølget kant. Meget smuk kontrastfyldt fra de hvidlige kronblade til den orange krone som ændrer sig over blomstringen. En rigtig yndig påskelilje til buketter.
Højden bliver mellem 35 og 45 cm og den blomstrer fra sidst i marts hvis foråret vil og ellers i april måned.