Førende i krukker & tønder
Håndlavede & unikke
5/5 stjerner i anmeldelser
Sikker levering

Tulipaner

Kan man lide at lægge forårsløg i sin have, bør tulipaner bestemt være en af typerne. Ved at vælge forskellige sorter tulipanløg og ved at blande lige fra de botaniske små tulipaner til de allersidste Enkelte Sene tulipaner, kan let opnås 3 måneder med blomstrende tulipaner.

Holdbarheden af moderne tulipaner er ekstremt varierende. I moderne forædling kigges der primært på farver og udtryk, for man vil gerne kunne præsentere den ene mere spektakulære tulipan for forbrugeren end den anden men holdbarheden følger desværre ikke altid med. Det stiller større krav til at få dem gravet op og sorteret løgene og plantet de friske igen.Typer som Apeldoorn, fosteriana og botaniske går man aldrig fejl af hvis man gerne vil have tulipaner som kommer år efter år, og som ikke behøver graves op. Ligeledes er der naturligvis mange undtagelser i stort set alle kategorier, hvor det er muligt at finde sunde og stabile sorter og de tidlige lave typer af Greigii og Kaufmanniana er naturligvis også altid værd at overveje.

Har man oplevet at ens tulipaner rådner inden de når at blomstre, skal man prøve at plante tulipanløg et andet sted næste gang. Der bør ikke plantes nye tulipanløg på samme plads hvor der tidligere har stået tulipanløg der har vist tegn på sygdom.  Tulipanløg bør lægges i en dybde svarende til 3x løgets højde. Det svarer som tommelfingerregel til at løget ca. skal lægges i et 12 - 15 cm dybt hul.

Priserne i webshoppen er pr. løg.
 

Forsalget til den nye sæson er startet !

Tulipanløg kommer på lager i første halvdel af September og forsalgsordrer sendes ud i uge 37 og 38 eller evt. i en senere selvvalgt uge.

Har du bestilt andre varer sammen med blomsterløgene, leveres det hele ligeledes samlet i uge 37 og 38.

I Forsalgsperioden kan du bestille så mange gange du vil og stadig få det sendt som én pakke. Vi beder dig dog om at vælge samme fragtmetode til alle ordrer og bruge samme mailadresse så vi undgår fejl! Vi vejer pakken med alle dine ordrer i og der hæves kun et fragtbeløb svarende til den reelle vægt og altså ikke det beløb der er godkendt for hver ordre der er afgivet.

Skriv også gerne en kort kommentar til ordren om at du evt. har flere ordrer liggende - på forhånd tak.