Lady Alice med de fine svævende creme til hvide og orange til gulorange blomster med fin duft. Smukke nærmest helt violette støvdrager ved udspring inden de modner i orange. Ret stor forskel på intensiteten af de orange og orangegule nuancer og blomsterstørrelse. Se alle billederne for indtryk af variationen.
Hun er datter af Henryi liljen (orangeliljen) så flere træk går igen på denne semi-turban lilje der er ganske overkommelig at have med at gøre. Meget let i udtrykket i modsætning til mange andre liljer.
Lady Alice tilhører division 6 med trompet- og aurelianhybrider.
Højde ca. 100 - 125 cm
Læggedybde: 15 cm
Løgstørrelse: 18/22