Her har vi porreløget eller Allium ampeloprasum.
Sælges også under navne som "Ping Pong" eller "White Cloud"
Porreløget er nærmest hvidligt til rosa i blomsten men der ses nogen variation afhængig af voksested.
Det dyrkes både som et prydløg og insektplante, samt som en slags krydderurt. Hele planten inkl. løget er spiseligt og har en mild hvidløgsmag med blomsten som den kraftigst smagende. Den er dog ikke i familie med hvidløget men meget tættere på porren. Den kaldes undertiden også for Elefanthvidløg, men andre underarter af ampeloprasum er måske bedre egnet som elefanthvidløg hvis man ønsker løg der laver egentlige fed ligesom Babingtons porreløg er meget efterspugt som det egentlige porreløg. Her med Allium ampeloprasum er der tale om arten porreløg og så har den derudover alle de andre tilnavne og måske endda flere end de nævnte. Den viser også en vis variation i haven både når det kommer til farve, løgudvikling, blomstring men den er som tidligere nævnt spiselig for alle plantedeles vedkommende. Så bon appetit - med porren med hvidløgsmag, løget med porre-look eller hvidløget med....
Højden kan være ret uforudsigelig og det udvoksede porreløg (efter et par år) er nok tæt på mandshøj (180 cm) Det første år efter lægning dog næppe så højt. Fra knæhøjt til mandshøjt betragtes som almindeligt.