Førende i krukker & tønder
Håndlavede & unikke
5/5 stjerner i anmeldelser
Sikker levering

Kejserkronen - Forårshavens Fyrtårn

Oprettet d.

Kejserkronen - Forårshavens Fyrtårn
Kejserkronen - Forårshavens Fyrtårn
Kejserkronen - Forårshavens Fyrtårn

En særlig blomst som helt sikkert må være Kejserlig...

- Eller var det hovmod det hele?  Én af flere fortællinger om Kejserkronen og om dens plads i historien og religionen, går på at den oprindeligt havde hvide blomster, men da Jesus nedtrykt og bedrøvet gik gennem Getsemane stod den som den eneste blomst i hele haven strunk og med oprette blomster mens alle andre blomster stod med bøjede hoveder. Jesus' blik eller Marias (afhængig af historier) fik den til at rødme og ærbødigt bøje hovedet og det skulle være derfor at blomsterne (klokkerne) hænger nedad i dag og nu oftest er i rødlige og orange toner. Og nektardråberne der ses på blomsterne kaldes for Mariatårer.

En anden overlevering handler om en persisk dronning der blev uretfærdigt beskyldt for utroskab og bandlyst fra hoffet. Det gjorde hende så ulykkelig at hun vandrede grædende omkring i lange tider og hun skulle efter sigende have grædt så meget at hun svandt helt ind og slog rod og blev til Kejserkronen. Man kan sågar se hendes krone sidde oven på de grædende blomster endnu.

Der findes garanteret andre historier der kan henføres til Kejserkronen, så det er en ældgammel plante der har gjort stort indtryk på mennesker i århundreder. Den stammer oprindeligt fra områderne Anatolien, Mellemøsten, Centralasien og ses vokse vildt for foden af Himalaya.

Dens latinske navn er Fritillaria Imperialis og den har en meget forskellig-artet familie omkring sig, lige fra de små Vibeæg til de store Persiske Vibeæg der er på størrelse med Kejserkronen.

I dag er Kejserkronen nok mest kendt for sine spøjst lugtende løg som siges at kunne holde muldvarpe og mosegrise væk fra haven. Men den er samtidig én af de mest eksplosive startere når foråret kommer. Fra man ser den bryde igennem jorden til den står i fuld højde på en meters penge eller måske mere, går der kun omtrent 15-18 dage. Blomstringen strækker sig over 2-3 uger afhængig af vejret og den ynder en solrig til halvskygget plads i en ikke alt for tør jord, men heller ikke vandlidende. En god veldrænet jord og den går ikke af vejen for en lidt leret jord heller, derimod kan den være sværere at etablere i en sandet jord. Når den først den er veletableret, tåler den bedre udtøringer. Plant den ganske dybt og det vil sige gerne 20 måske endda 25 cm dybt. Så er risikoen for uforvarende at få gravet løgene i stykker senere, heller ikke så stor. Den foretrækker faktisk at blive ladt uforstyrret når først den er plantet.

Resten af Oktober får du 25 % rabat på Kejserkroner i webshoppen - se udvalget her:  Kejserkroner