Colchicum cilicicum. Høsttidløs med store lyslilla blomster.
Smukke Nøgne Jomfruer der kan minde noget om Byzantinum men cilicicum bliver lidt større og har nok en smule mere variation i blomsterfarverne inden for de lyslilla til pink-agtige nuancer ligesom nogle af blomsterne sporadisk får lidt skakternet mønster, men det kommer meget uforudsigeligt. Nok én af de mest blomsterrige typer.
I september - oktober måned, kommer de op af jorden uden blade - derfor kaldes den også Nøgen Jomfru. Bladene kommer først om foråret i april - maj, de bliver omtrent 30 cm og visner væk igen ret hurtigt. Nøgne jomfruer indeholder alkaloidet colchicin som bruges i medin og løg og plantedele må ikke spises. Vi anbefaler at man bruger handsker under arbejdet med løgene.
Ynder en solrig eller kun let skygget placering og de mest blomsterrige og frodige grupper får man hvis man lader dem stå urørt i flere år.
Da det er en efterårsblomstrende plante bør løgene lægges så tidligt som muligt efter sommeren og salget her på webshoppen lukkes i starten af oktober.
Blomstrer i september - oktober
Højde: ca. 20 - 25 cm
Løg str. 18/20