Her har vi en botanisk tulipan som kun ses sjældent. Tulipan biflora eller som den i mange andre lande kaldes hvis man oversætter navnet: To-blomstret tulipan.
Normalt siger man at den får 1 - 3 blomster men i realiteten kan det være op til det dobbelte. Som blomstring 1. år skal man dog næppe regne med mere end 1-2 blomster pr. løg.
Den udsprungne blomst er hvid med gul stjerne i midten. Knoppen (og ydersiden af den udsprungne blomst) har violette penselstrøg på hvidlig bund. Ret store blade.
Kan minde lidt om den Kirgisiske tulipan, men den er større end denne biflora.
Den bør plantes solrigt og ganske veldrænet. Gerne i stenbedet eller lignende steder. En tidlig insektvenlig blomst.
Blomstrer gerne april
Højde ca. 10-14 cm
Billede 1 beskåret ©Manu