Iris sibiria - eller Sibirisk Iris som vi kalder den på dansk. Her er det den fine lyslilla Dance Ballerina Dance.
Blomsterne er rigtige yndige i deres lyse lilla og hvide toner. Den får et snert af lavendelrosa også, men slet ikke så rosa/pink agtig som her på leverandørens billede, men det er jo ret typisk at der hos marketingsfolkene skrues godt på farveknapperne.
Den sibiriske iris er ret alsidig med hvor den kan vokse. Den kan både bruges i kanten af havebassinet, i krukker, eller i almindeligt havebed der ligger i sol til halvskygge/let skygge. Den kan være lidt udfordret hvis den kommer til at stå for tørt og samtidig bliver gennembagt af solen når det er højsommer. Men derudover er den ret nem.
Den danner med tiden en tue og det kan anbefales at lade tuen stå vinteren over og ikke fjerne det løse visne før sidst på vinteren.
Højde ca. 70 - 80 cm og den blomstrer normalt fra maj og ellers i juni.
Læggedybde: med skuddet i jordoverfladen eller hvis den er langt fremme i udviklingen så giver det sig selv: plantes med rodhalsen lige under jordoverfladen så den har bladene over jorden.
Knoldstørrelse: I