Som en sommer-solnedgang under tordenskyen står Waltzing Mathilda med sine smukke blomster der spænder fra enkeltblomstrede til de mere fyldte med halvanden til to rækker kronblade.
En pæonblomstrende Dahlia i røde og orange farver - ja nærmest neonfarvede til tider og med strejf af pink.
Det flotte mørke løv er med til at understrege kontrasterne og virkelig fremhæve blomsterne der spænder fra enkeltblomstrede til de mere fyldte med halvanden - to rækker kronblade.
Højden bliver ca. 60 - måske 70 cm så en egentlig krukke-georgine kan man måske ikke kalde den. Men i en lidt større krukke kan den sagtens trives rigtig fornuftigt og hvilket selskab at have på terrassen med de blomsterfarver!
Læggedybde ca. 10-15 cm
Blomstring: Fra Juli til frosten sætter ind.