En hyacint med blomster i delikate abrikosfarvede nuancer. Helt så enkelt er det dog ikke da den varierer noget efter voksested men i det hele taget også udviklingen igennem. Den kommer forbi rosa og nærmest lyserøde nuancer til noget der bedst kan beskrives som en meget lys bleg orange. Der ses til tider flere nuancer på samme blomst.
Det er svært at forstå at en så elegant hyacint som Apricot Passion er fostret af en blå hyacint, men ikke desto mindre er den en sport af den velkendte Blue Star.
Blomstrer slutningen af marts - april.
Højde ca. 25 cm
Løg str.16/17