Sunfield bliver bliver beskrevet som mellemblå, men den er omtrent kobolt i knop og ung blomst men den lysner noget og får en mørkere midterstreg. Mange Agapanthus bevæger sig inden for de samme blålilla nuancer og detaljerne skal man ned at kigge på hvis man kun skal skelne sorterne fra hinanden på blomsterfarven.
Denne agapanthus skulle være opkaldt efter avleren som fremelskede den, nemlig hollandske Zonneveld og efter en tur i engelsk-maskinen kom den til at hedde Sundfield.
Bliver udvokset ca. 120 cm i højden og med op til 15 cm store blomsterskærme.
Agapanthus Sunfield blomstrer normalt juli til september.
En plante som kvitterer for en lun placering og ikke fuldt hårdfør og derfor anbefaler vi at man tager den ind om vinteren.
Officielt kan den dog klare enkelte frostgrader MEN det kræver altså et veldrænet bed - ikke noget med tung/klæg jord eller vinterfugt i det hele taget og ej heller udtørrende frostvinde. De lave temperaturer som agapanthus kan klare er altid kortvarige. Står den i en krukke Bør man altid køre den ind. Den er én af de løvfældende sorter, som man dog nok har nogen blade på ved frostfri vinteropbevaring. Blomstringen kan hæmmes noget hvis vinteropbevaringen er alt for varm. Gerne blot netop frostfrit og ellers som udendørstemperaturen ofte er om vinteren; 2 - 8 grader.
Lægges i potter så snart man modtager den og sættes ikke ud før faren for nattefrost er ovre. Omplantning i tide og utide forstyrrer dens blomstringsrytme og man får meget mere ud af at lade den stå i samme potte år efter år. Også selvom den bliver presset på pladsen - det ser faktisk ud til at give flere blomster. Skærmliljen bruger ofte en sæson på at etablere sig før den blomstrer.
Ønsker man fra starten af, en stor og fyldig plante er man nødt til at plante flere sammen i en større potte - fx 3 stk.
Læggedybde: ca.10 cm (skuddet/bladene over jorden og rodknolden plantes 8-10 cm under)
Knoldstørrelse: I