
Dahlia Maya
Dekorativ georgine med flødefarvet til cremegul bundfarve og rosa i varierende nuancer samt nærmest pink omkring midten.
Maya er en yndig sag hvor de sarte gullige nuancer dominerer i starten og den ser helt fantastisk ud i aftensolen. Som med så mange andre sorter er der forskel på farveoplevelsen under forskellige temperaturer/vækstforhold.
Højden bliver 60 - 80 cm og blomster på 10 til 15 cm i diameteren.